Nu bliver det rigtig lækkert. 

To af byens mest snack-agtige mænd har slået sig sammen, for at lave lækker musik til øret. “Ghettoblaster” er navnet på deres duo. Det er intet mindre end DJ Tiger Sennenwald og producer Martin Bøge Pedersen. 
Jeg har engang været på Tour med Martin, og altid været ret betaget af hans musikforståelse og hans uendelige kærlighed for blæk! Kitty-katten “Tiger” kender jeg ikke så godt, men han ser ud til at ha samme kærlighed som Martin, og kan kun være en svedig musiker når han udgør 50 procent af det her geniale projekt!
Personligt får jeg altid optur når jeg ser de to stå ved siden af hinanden… Uden tøj på – for ja, det spiller sgu bare. Pakken er der, kropsmaling, god musik, og kække/ til tider “cold as ICE” attitude, så ved man bare det her bliver p**** godt! 
Tag en lytter til deres single “LAST TIME” lige HER 🚀🚀🚀

Se videoen HER 🔥🔥🔥

Vigtigst af alt, køb og støt drengene HER ❤️❤️❤️

  
   

Stolt over at være i flok med de her damer. Happy PRIDE allesammen!

Læs interviewet Her ❤️💛💚💙💜

  

Okay. Nu kommer der altså en stolthedspost. For nu handler det om alt andet end mig, nemlig om min opturs-seje kæreste FREJA!! 
Efter hendes femte udsolgte koncert, senest på idealbar, blev hun med det samme booket til Lille Vega d. 30. September – KOM KOM KOM. Det er en koncert jeg glæder mig ufatteligt meget til. Jeg har smuglyttet lidt og kan afsløre, at der kommer til at ske virkelig smukke ting! Indtil videre er vi på en god 9’er på stoltheds-statussen.

En random morgen lige inden vi tog til Berlin, sidder Freja og arbejder foran computeren. Jeg sidder med manus og forbereder, og lige pludselig kan jeg mærke et liiiidt for stort smil ud af øjenkrogen, taget i betragtning at kl er 7.30 (I ved, smilet med tænder er sgu lige at strække den på den tid af døgnet.) Det hele giver mening da hun så åbner munden:
 “Jeg er lige blevet booket til en koncert i LA på Mondrian Hotel” (mit absolut yndlings hotel.) UNDSKYLD HVAD!?! Mondrian – LA – FREJA KIRK!!! Jeg skreg af glæde og stolthed!! og ja, jeg ved godt at DK efterhånden har mange verdensstjerner som Lukas, Mø, Ida Corr, Volbeat osv osv! Der er rigtig mange, JA, men når ens lille søde kæreste som arbejder så pisse hårdt, og i perioder er vildt frustreret over ting jeg nogle gange slet ikke kan forstå, så er det bare den vildeste og mest uvirkelige følelse, når der så pludselig kommer hul igennem til USA!  
Stolthedsskalen er fuldstændig sprunget ud over alle grænser!! Hold nu kæft hvor er det sejt!! Er du i LA d. 25. Oktober, så tag klart et smut forbi :) 
Der er selvfølgelig også et direkte link til næste koncert, på Lille Vega d. 30. September: Buy your ticket here

Rigtig god dag allesammen !!
  

    
   

Den cool type, og den stolte type ☝🏽️

📸  Rasmus Weng Karlsen 

 

  Jeg bliver helt-ind-i-hjertet lykkelig, når jeg ser plus size models på forsider af seje og anerkendte magasiner. Hvor er det dejligt og klogt, at der kommer mere og mere af den slags. Plads til alle slags størrelser, typer, farver osv. Det er fantastisk og enormt vigtigt, synes jeg. Både for unge piger, kvinder og gamle damer, men også bare for modeverdenen generelt.

Smuk er i min optik mange ting – mange forskellige ting. Lige for tiden ser og hører jeg utroligt meget på de sociale medier og mest af alt på kunstudstillinger om “den rigtige kvindekrop”. Men hvad er den “rigtige kvindekrop?”

Det, jeg ofte hører dem sige er, at der skal være plads til alle slags kroppe med såkaldte “fejl”. Det kan være billeder af deller, strækmærker, appelsinhud, rynker osv. Det skal vi konstant klappe af, og jeg klapper med, med begge hænder oppe over hovedet. Men jeg klapper ligeså højt af alle de slanke piger uden deller, der også får taget billeder. På disse kunstudstillinger ser jeg aldrig én slank/trænet/tynd pige? Hvorfor er hendes krop ikke ligeså vigtig at have fokus på?

Jeg synes virkelig, der er sket en kæmpe misforståelse i alt det her med at råbe højt om, at deller og ar skal være okay. Selvfølgelig er det okay og lige præcis, som det skal være, men er det virkelig den eneste måde, man kan fortælle dét på? Ved at pege fingre af den slanke eller at holde hende udenfor? Der skal jubles, når der står en meget svært overvægtig kvinde i bikini, til trods for, at hun muligvis udsætter sig selv for diverse sygdomme og måske egentlig ikke er sund. Og hvis der så står en pige, der er underernæret og akkurat lige så usund, så er hun klam og stankelbensagtig. HALLI HALLO! Ingen af de piger skal klappes af, de skal passes på. Lad os guide hinanden til en sundere livsstil med flere grøntsager, mad der gør én glad og selvfølgelig indre velvære. Så længe man er glad for sig selv og rask, er jeg den største cheerleader. Jeg håber sådan at fremtiden byder på masser af forskellige slags forsider, så der ikke behøves gøre opmærksom på, at det nu er en “plus size” der er på, og nu er en “slank”, og nu en “gammel” osv. Hvor bliver det dejligt når det en dag ikke er noget man tænker over.

   
    
    
    
 

Når man selv er frygtelig dårlig til at lave mad (læs: kan ikke koge et et æg, men er dog super god til at skære kiwi…) Så bliver man umiddelbart enormt imponeret når folk kan lave bare en nogenlunde strømlinet ret til sig. Det positive ved dårlig madlavning er dog, at det betyder mange lækre restaurantbesøg, da smagsløgene jo ikke har gjort nogen noget som helst, og selvfølgelig skal tilfredsstilles alligevel!
 Nu er det sådan at jeg har været kærester med en, efter min mening, mesterkok i tre år, så der skal nu virkelig, virkelig meget til at imponere mig. Jeg var faktisk indtil for et par måneder siden, ikke i tvivl om at hun var landets bedste selvlærte kok… Jeg vil sige det sådan, jeg er ikke længere i tvivl – det er hun ikk’ – det er min nye ven Ask.

For ca et års tid siden genoptog min højtelskede barndoms veninde og jeg kontakten, og fandt hurtigt ud af hvor hyggeligt det var at ses igen. Der blev snakket om de gode gamle tider, med enormt meget druk og dans på bordene og også lidt om nutid, lesbiske tider, og nye kærester der begge er glade for at lave mad. Sus: ” ej hvor spændende at Ask også er god til at lave mad, men altså Freja er virkelig vild, så I kan godt glæde jer” 1,2,3 og en god gammeldags dobbeltdate blev stablet på benene. Sofie og Ask lagde ud. Jeg var sikker på han var god, ingen tvivl om det, men altså Freja ER jo den bedste, tænkte jeg i mit stille sind.
 Vi kommer hjem og middagen er 5 min fra at være klar. Ask er på ingen måde en blærerøv som jeg selv er med Freja, hvilket gør historien endnu bedre. Uden at tage min kæreste for mange niveauer ned, kan jeg måske godt se at jeg har “fyret den” lidt for meget, i forhold til frejas evner kontra Asks.
Vi sætter os til bords, og Ask præsenterer maden, på den mest casual måde, som i: “og så er der lidt af det her, vendt i lidt af det her, forberedt og tilberedt i det her og bla bla bla. Retten er r**pæn, og jeg sveder nu af nervøsitet på min kærestes vegne, da hun er den næste der står for skud til at lave middag. Oh shit.

Menuen: 

Til forret fik vi panko paneret vegi nuggets med en hjemmerørt matcha Mayo pyntet med skovsyre. 

Til hovedret fik vi en coconut infused fiskesuppe med hjemmelavet hummerolie, persille der havde trukket i valnøddeolie, laksebøffer med ristede sesamkerner og langtidssyltede citroner. 
Sofie stod for lækker dessert – chokomousse

Hej Hej tænkte jeg, da jeg tog den første bid. Ej, men hold nu op hvor var det den mest gennemførte og strømlinede ret jeg nogensinde har smagt. Der skal meget til at imponere Freja, da hun tydeligvis går meget op i madlavning, men her sad jeg altså ved siden af en mundlam kæreste. 

Ask, han kan sgu lave mad på et andet, og helt umenneskeligt niveau! Samtidig har han den mest positive, ydmyge og gode energi jeg længe har mødt! Jeg skal ALDRIG, og jeg mener ALDRIG nogensinde lave mad til ham, og det lover jeg ham, men mest af alt mig selv!
Ask holder sig forresten inden for det veganske og vegetariske køkken, som vidst også skulle være ret In og godt at gøre, har jeg hørt :)

Familie eller ej, så håber jeg sgu at ende ved dit julebord en dag Ask.

 Gør jer selv den tjeneste at tjekke ham ud på Instagram. @Aijessen 

I vil absolut ikke fortryde det! 
…Ask du for vild, og jeg håber inderligt du someday åbner dit helt eget sted! 👊🏽

   
   

Sponsoreret

Som nogen af jer måske har lagt mærke til, så er jeg på Tour med DJ KATO her over sommeren, hvor vi spiller på diverse festivaller. Ud over, at det er det vildeste adrenalin-kick at stå på scenen foran så mange mennesker, så er det altså også super hårdt – ikke det at danse og hoppe rundt, men det med de overdrevet lange køreture, der følger med. Nu har jeg været “on the road” en del år efterhånden, og størstedelen af festival-jobbene, de ligger i det kære Jylland. Amen der er sgu da os’ hygli!?! Åh Gud, jeg tror snart ikke der er den lille flække af DK, jeg ikke har set endnu, og jeg brokker mig da bestemt ikke, men wow nogle lange køreture der er indimellem.

AC (vores elskede driver) henter altid først mig, da han er en Hellerup-godte, som kører lige igennem 2900 happiness, direkte forbi barnevogns-paradiset, Østerbro 2100 og lander kækt foran min hoveddør i Nørre Farimagsgade K. Så henter vi Claudia på det ydre Christianshavn (nogen kalder det Amager) og til sidst Grace fra London, som venter pænt i lufthavnen, og så er det ellers bare afsted med os. I dag går turen til Samsø Festival, og trods vi skal med færgen, er der altså god tid i bilen. Her kommer min stadigvæk bedste ven til min undsætning. FLIPP – “appen med alle de gode magasiner”. Selvom manus holder mig enormt beskæftiget lige for tiden, så bliver det noget roderi med musik og baggrundssnak i bilen. Det ender derfor med noget insta, facebook, snap og mail, som holder mig kørende, men igen ender jeg alligevel med at blive træt af at scrolle rundt. Med FLIPP bliver jeg noget mere underholdt med lækre artikler, billeder og mode – alt sammen samlet på min lille, søde telefon. Før i tiden stoppede vi op på de forskellige tankstationer for at finde godter og blade, og jeg endte altid med at bruge det halve af min løn på at købe forskellige magasiner til at holde mit rastløse sind beskæftiget! Nu skal jeg hverken slæbe eller bruge adskillige hundrede kroner på det. TAK Flipsiiii, jeg er meget meget glad for dig!

Jeg har fået lov at lave en lille konkurrence, som kører på min Instagram. Smid en kommentar på mit seneste billede, og så bliver der trukket lod indenfor de næste par dage, om et tre-månedernes gratis abonnement. Jeg finder 3 vindere i alt, så skynd jer.
Og ha’ så verdens bedste dag 👊🏽

   

   

Igår var det torsdag og i denne her uge betyder det Tisvilde/Musik i Lejet. Jeg var der for første gang ret spontant sidste år, og hold nu op hvor var det skønt. Jeg blev ringet op af min yndlings-Ronni, som sagde jeg skulle komme i en fart. Min veninde Chris gav et lift, og så afsted med mig og Freja, og 1,2,3 så var alt fixet. Fyldt med venner i det dejligste sommerhus, og så bare fest, dans og drinks i lange baner. Det var helt perfekt! 
I år ser det en del anderledes ud. Jeg skal på job i dag på Samsø – det splitter lidt min mini-festival op :( Det er hårdt for mit partyhjerte at acceptere, men heldigvis er mit arbejde i det mindste sjovt.
Flere udfordringer… Jeg er blevet syg. Snot, ondt i halsen og virkelig ondt i hovedet. Gud hvor jeg hader det, og så lige oveni de få solstråler der rammer os for tiden. Der er ikke andet for end at blive rask i løbet af de næste par timer!
Imorgen står den på Tisvilde og hurra for det! Og søndag står den på BEY og endnu mere hurra og tillykke for det; jeg glæder mig faktisk ubeskriveligt!
Til alle jer der har taget den første drink i Tisvilde. Hurra for jer, og jeg glæder mig til vi ses imorgen. Jeg står højst sandsynligt i baren🚀

Sådan her så det ud sidste år

   
   

Sygt forelsket (stadig)
Jeg har nu været kærester med Freja i lidt over 3 år (pheeew) og shit hvor er det lige pludselig gået stærkt. Det er ingen hemmelighed at vores opstart var ret turbulent, og at jeg sad i et venteværelse for “quite some time”. For at være mere præcis, så sad jeg der et lille, lækkert års tid med forvirring og ondt i maven over, at være blevet taget med storm af en pige!! Og så nu være lesbisk, eller hvordan?! Sjovt var det sgu’ ikke, men ventetiden var nok nødvendig for os begge (Ja okay, nok mest for hende.) Jeg var sygt forelsket fra første blik/fest og var klar fra day one! Såårrhh deeeet cool nok..
Ordet “forelsket” hvad betyder det egentlig? Hvornår ved man at man er forelsket, og kan man holde det ved lige når man først er blevet det? 
For mig er nyforelskelse dét når sommerfuglene headbanger så hårdt i maven at det nærmest gør ondt i halsen, og man kan have svært ved at få luft. Man har lyst til at skrige når der kommer en sms ind, men i stedet nøjes man med at kigge begravet ned i telefonen mens der sniger sig et sygt akavet, kæmpestort smil frem; tenderende til noget kvalmt. Man holder hele kalenderen åben, for tænk nu hvis den (han/hun) skrev: “kaffe om en halv?” The list goes on and on. Og ligeså fedtet og “nusseagtig” man kan føle sig, ligeså optur er den følelse bare.

Efter ny-forelskelsen, kommer forelskelsen. Det stadie er i virkeligheden ligeså skønt synes jeg. Man er måske lige kommet lidt ned og slapper lidt mere af, hvilket nok er meget godt så man ikke går og sveder og har klamme nervøse hænder, når personen er i nærheden. Man er mere tryg og bare glad i låget og i livet. 

Jeg er stadig forelsket OG nyforelsket. Og nogle gange slet ikke nogle af delene. Men det gør ikke noget, og hurra for det! For når man lige har en dag eller to hvor hjertet ikke galoperer, så bliver virkningen til gengæld 10.000 gange stærkere når den så pludselig vender tilbage. Jeg tror man kan være forelsket for altid, ikke hele tiden, men i perioder. Der vil være kæmpe opture og frygtelige nedture, hvor man er så langt nede at ralle, at man tænker det er umuligt at komme op igen. Hvis man så kan komme op, tror jeg kærligheden kan blive endnu større og vildere. Forelskelsen må i min bog aldrig forsvinde helt – så vær god til at bevare the sparkle med dates, overraskelser og mest af alt respekt og værdsættelse af hinanden ✨ 

Fair hvis man har sukkerlage kvalme efter det her indlæg – Jeg stopper nu, for jeg skal nemlig på kærlighedsdate 😜 #Wehuuuuu #😷 

    
 

Denne her Roskilde blev perfekt.

Udover at have glædet mig helt sindsygt til, at se en masse dejlige smilende mennesker på festivalen, har jeg også gået med en lille nervøsitet i maven. Jeg skulle afsted onsdag, men var til en casting om mandagen på en fed rolle i en ny tv-serie og regnede med svar fredag. Da bilen mod Roskilde var fyldt op, og den første øl, måske også den anden var åbnet, blev jeg ringet op af en sød casterstemme: “Du har fået rollen”. Det er det vildeste og nu glæder jeg mig egentlig bare helt vildt til at gå i optagelse til efteråret! Det er det sejeste hold, og det sejeste plot! Yes! Da jeg ankom til Roskilde sprang jeg i armene på nogle af mine kommende medspillere. Dejligste lykkefølelse!

Det blev derfor den bedste Roskilde det overhovedet kunne blive. Lidt billeder fra de vilde festdage, finder du nedenunder. 🖖🏽

   
  
    
    
    
    
    
   

   
   
   
   

   
    
    
    
   

 Efter en dejlig, tørstig, og halvvåd Roskilde, er det altså tid til en slapper; god & sund mad, ansigtsmaske og træning tænker jeg også er en god ide. Jeg er født livsnyder, så jeg tænker allermest på hvad der smager godt, mere end hvad der får mig til at se godt ud – alt med måde selvfølgelig. Noget jeg har lært er, at man altid er pænest når man er glad, og mad gør glad. Når det så er sagt, så har jeg på alle måder hældt i mig som en sindsyg de sidste 5 dage. Tror måske der ligger en små 50 grænatæble shots og 35 gin tonics nede i min mave, og de kolde fadøl har jeg på ingen måde tal på, men vi snakker højst sandsynligt et trecifret tal. Jeg kigger mig i spejlet og tænker, at en grøntsag er en god ide. NU. Derfor er det heldigt at jeg er på vej til Ystad Saltsjöbad, hvor jeg skal slappe så afsindigt meget af, og være ubehageligt god ved mig selv. Jeg glæder mig, og har selvfølgelig min yndlings app FLIPP med.  Jeg har taget et enkelt Magasin med (Eurowoman selvfølgelig), og så ligger resten ellers på telefonen.  

  

    

 

loading...